Åby Mølle, senere omdøbt til Åbyhøj Mølle
Møllen blev bygget i 1866. Den første ejer var Carl Rasmussen, der først solgte møllen i 1898 til P. Schjørring. Denne solgte en del jord fra, og bortforpagtede møllen til Hans Peter Kofoed, der i folketællingen for 1906 står om mølleejer. Samme år overtog han den hestevognsdrevne omnibusrute, der var startet af Grundejerforeningen for Aaby Sogn i 1903. Han solgte i 1908 møllen og ruten til Johan Strandgaard, der bortset fra korte perioder beholdt ruten til 1937, hvor Århus kommune overtog den. Strandgaard var med til at stifte Landsforeningen for Danmarks Bilruter. Han døde den 26. november 1939, og blev begravet på Åbyhøj Kirkegård, hvor Landsforeningen af Danmarks Bilruter rejste en sten på hans grav. Møllen blev købt af Aksel Sørensen i 1943. Men tiden var løbet fra vindmøller, og planer om at omdanne møllen til andet formål strandede, så i slutningen af 1950-erne blev møllen nedrevet.
På stedet blev der i oprettet et SAAB autoværksted og en forretning for hårde hvidevarer. Begge er forlængst lukket, og forretningskæden Aldi har i stedet bygget en ny forretning på stedet.